Ventilation af boligen er absolut nødvendigt. Forureninger som fugt skal bortventileres, for at beboerne kan opretholde et tilfredsstillende indeklima. Med de krav der er til lufttæthed i nye boliger, stiller det meget høje krav til selvdisciplinen, at foretage nødvendig ventilering med åbne vinduer. I praksis opnås kun et tilfredsstillende indeklima hvis der er etableret mekanisk ventilation. Ikke kun fugt er nødvendigt at bortventilere, men også forureninger som afgives fra møbler, tøj, byggematerialer og især børnelegetøj er nødvendige at bortventilere. De værste forureninger findes ofte i børneværelserne, på grund af afdunstning af kemiske stoffer fra legetøj.
Er der tale om et ældre hus, kan bortventilering af radon være yderst aktuel, især i kælderrum. Radon er en farveløs og lugtfri gas, som siver fra undergrunden og kan forurene luftkvaliteten indendørs. Problemet er især udbredt på gulve mod terræn.
Med andre ord er mekanisk ventilation et must i en moderne bolig. Et ventilationsanlæg har en genvindingsgrad mellem udsuget og indblæst luft på over 90% hvis anlægget er dimensioneret og indreguleret korrekt. Udgiften til el ligger typisk på 5-600 kr pr år. Denne udgift spares 2-3 gange på varmen hvis der er et jordvarmeanlæg. Opvarmes med olie eller naturgas er besparelsen højere. Men det vundne indeklima er langt mere værd. Der er talrige eksempler på mennesker med allergiproblemer er blevet fri for disse med et ventilationsanlæg - og denne gevinst er meget mere værd.
